Onkel Haralds Tog

- Det holder mens det kører

Hvad jeg ved om toget

Onkel Haralds Tog er Produceret af Fabrikant Harald Ahlmann-Ohlsen (1906-1990), i Hellerup i perioden 1941 - 1954, første annonce jeg har fundet er fra 1946 og den sidste er fra 1953.

Harald Ahlmann-Ohlsen, fotograferet i1932

Legetøjs produktionen startede fordi Harald Ahlmann-Ohlsen før krigen var generalagent for et tysk familiefirma, der hed Ahlmann som fremstillede sanitets udstyr, i begyndelsen af krigen blev der stillet krav fra tysk side om at Harald skulle melde sig ind i Nazist partiet.

Harald havde mod og mandshjerte nok til at sige nej og derfor ophørte agenturet, han måtte derfor finde på noget andet, vognene har han selv tegnet, med udgangspunkt i den "ægte vare". Delene blev skåret ud hos snedkermester Hjalmar Christensen på Strandvejen lige ved Tuborg*, vognene blev derefter samlet og malet hjemme i kælderen hos "Onkel Harald", mange af dem der kom og malede vogne var modstandsfolk, der så havde papir på at de var malere, desuden er der blev malet vogne og hjul i mange hjem i Hellerup og omegn.

Onkel Haralds yngre bror Otto Ahlmann-Ohlsen, var aktiv modstandsmand i gruppen Livjægerne.

*Hjalmar Christensens firma hed Hellerup Maskinsnedkeri og lå på Strandvejen 68,  billedet er taget i 1912, af fotograf Peter Elfelt og venligst stillet til rådighed af Lokalhistorisk Arkiv for Gentofte Kommune.

Farverne blev leveret af farvehandler Frederiksen på Hellerupvej diagonalt over for Allers bygning.

Hjulene blev lavet af en trædrejer og leveret i store kartoffelsække.

Kullet i tenderen til eksperslokomotivet blev lavet ved at blande grus og beton som efter tørring blev malet sort.

Vognene, der er forbilleder for Onkel Haralds Tog er fra ca. 1900 – 1944, på det gamle postkort nedenfor ses flere af de vogne der er forbillede for Onkel Haralds Tog.

At kaste sig ud i egen virksomhed på det tidspunkt har krævet stort mod og megen vilje, især når man tager situationen i betragtning, vareknaphed, rationering, eget hus og en familie der skulle have noget at leve af.

"Onkel Harald" har tydeligvis været fascineret af tog, Alette Ahlmann-Ohlsen skriver: "Jeg har ingen anelse om, hvorfor min far valgte legetøj, men jeg har en fornemmele af, at tog var hans ”hobby”, han havde en grammofonplade med lyde fra forskellige lokomotiver og kunne selv lave lyde som et dansk damplokomotiv, der starter op." 

Alette berette desuden: "Min far havde ingen uddannelse, bohemeagtig, han læste enormt meget, historie, astrologi, Denekes teori o.s.v. Var særdeles praktisk og hænderne vendte særdeles godt på ham. Hans fantasi fejlede ikke noget. Vi elskede, når han fortalte hjemmelavede eventyr. Han kunne tegne, malede (kunstmaling) og dyrkede musik.

Alette fortæller følgende om selve fremstillingen: "I det kælderrum, hvor vi sov under luftangreb under krigen, blev der oprettet værksted. Et langt bord i midten, reoler hele vejen rundt langs væggene og store sække med det ”rå” trætog og hjul og skorstene etc. Rundt om bordet sad alverdens forskellige mandfolk og malede og hamrede på livet løs dag og nat. 

Alette og Monty leger med toget i haven, optaget 1947/48, fotograf: Harald Ahlmann-Ohlsen

Jeg mener disse mænd var dels togførere, nogle pensionerede og dels også pensionerede politifolk. Min 91-årige farbror har fortalt, at nogle af disse ”malere” også var frihedskæmpere! Dette kan jeg af gode grunde ikke vide noget om. Min farmors søster hjalp også med til at male hjul, afleveret færdigmalede på serveringsbakker, når det gik rigtig ”hårdt” til ved juletid.

Der var også strandede søfolk fra ØK blandet medarbejderne på værkstedet.

Thorngreen* på Strøget var i hvert tilfælde en af de forretninger, der solgte toget – hele året. Jeg har i 1940-erne i få tilfælde, hvor mine forældre ikke var hjemme, modtaget telefonordrer fra Thorngreen, ordrer som jeg pavestolt forelagde min far, når han kom hjem. Det var levevej for familien i mange år. Ingen fast indkomst, og det var også derfor jeg var så glad, når jeg havde modtaget en ordre.

*Legetøjshuset Theodor Thorngreen A/S, Udsalg: Vimmelskaftet 46-48, Kontor: Skindergade 39.

På grund af vrøvl med naboen til den ene side, et ældre enligt ægtepar, som ikke kunne klare støjen, når der blev hamret osv. i kælderen, blev min far nødt til at flytte værkstedet uden for huset.

Først flyttede værkstedet til kælderen under en legetøjsbutik i nærheden og siden flyttede det til en kælder på Ærenprisvej tæt på Kildegårds Plads.

Jeg behøver vel ikke fortælle, at toget var en nøjagtig kopi af DSB’s. Jeg kan stadig se min far sidde og male de lange røde striber på det store lokomotiv."

Detlef har fortalt hvordan han har flere gange har fået ordrer med hjem fra lokale legetøjshandlere.

Efter krigen købte Onkel Harald en Ford Anglia og kørte selv ud og afleverede ordrerne i København og omegn. Da bilen blev købt lige efter krigen, så kan det kun være en type E04A, billeder af denne bil type kan ses på www.fordanglia.dk

Onkel Haralds By som blev sendt på markedet i 1951 skulle fylde hullet fordi der var kommet konkurrence fra elektriske modeltog, og husene kunne til og med bruges sammen med dette "Nymodens legetøj".

Da produktionen af legetøj ophørte, så brugte Harald Ahlmann-Ohlsen sine kreative talenter andre sterder, bl. a. blev det til et samarbejde med Ocean regntøj hvor Harald som den første fandt på at trykke firma navn og logo på ryggen, så når du ser en håndværker med et firma logo på ryggen, så stammer idéen fra "Onkel Harald".

Nogle af vogne har et stempel i bunden med teksten: "Onkel Haralds Tog", andre vogne har de mærkater, der er vist her på siden, nogle af vognene er kommet til omkring krigens afslutning, det bygger jeg på at der er Esso og Shell tankvogne, gamle Esso vogne bærer bogstaverne DDPA - Det Danske Petroleums-Aktieselskab, ifg. jernbanen.dk blev alle aktiver solgt til Dansk Esso i 1952/54, Shell hed oprindelig Dansk-Engelsk Benzin og Petroleums Co. og fra 1944 Dansk Shell.

I et indlæg i nyhedsgruppen dk.fritid.jernbaner.model skriver Søren fra Dansk Model-Jernbaneklub (DMJK) om DPPA/Esso vognene: "Mellem 1939 og 1947 erstattes Standard skiltet med et (lille) "Esso" skilt." Søren skriver videre: "I 1947 begynder Esso-bomærket at vandre op på beholderen, hvor det sidder med et på hver side af bogstaverne DDPA. 1951 forenkles udseendet og DDPA flyttes til venstre og der sidder nu kun et Esso-logo til højre på beholderen. Allerede fra 1952 bortfalder officielt DDPA". Læs hele indlægget her.

Jernbanen.dk skriver følgende om Shell tankvogne: "Senere blev vognene incl. bremsehuse signalgule med rød skrift", jeg ved ikke hvornår "senere" er, er der nogle jernbane eksperter, der kan hjælpe med oplysninger?

Sove- og spisevogne er blå, det er ikke tilfældigt, den blå farve er inspireret af Wagons-Lits, selskabet blev stiftet i 1872 i Belgien, og indgik i 1906 generaloverenskomst med DSB om kørsel med sovevogne og senere også spisevogne, de vogne, der er nævnt i oversigten over vogne var alle teaktræsbeklædte med mørk lak, de kom til Danmark i 1923 og blev hensat i 1939 på grund af krigen og kom først ud at køre igen efter krigen, Den første blå spisevogn i Danmark var CIWL 4071, som kom hertil i 1938.

På en Lauritz.com auktion er der spottet en lille personvogn, der er stemplet 1. klasse på siderne, der har dog aldrig kørt 1. klasse vogne med åbne endeperonner, dog kan der være tale om 2. klasse vogne af typen litra BC som i 1934 blev til CQ og i 1941 til CY, de var ret komfortable i forhold til deres tid. Se auktionen her.

I september 1946 udgaven af Legetøjs Tidende annonceres der for toget på side 9  se annoncen her og på side 10 står der: "Onkel Haralds Tog" Det er glædeligt for Legetøjsbranchen at der bringes Artikler paa Markedet, som er let sælgelige, og som straks bliver saa godt modtaget af vore kunder, som Fabrikant Harald Ahlmann-Ohlsens "Onkel Haralds Tog" gør. Salget der sker fra Svejagervej 16 i Hellerup (Tlf. Helrup 2400), har hidtil kun kunne ske til en snæver Kreds af Legetøjshandlere, men Virksomheden er nu saa godt i gang, at der kan optages nye Kunder indenfor Legetøjsbranchen. Hovedforhandler for provinsen er: Oversøisk Kurve- og Bambus-Industri, Toldbodgade 12, København K. Telefon C. 9397.

I bunden af vognene kan man ofte se et stempel med et bogstav, ifølge Monty A-O er det initialer fra dem, der har malet vognene, bogstaverne er af samme type som dem på sove- og spisevognene.

Bogstaverne var almindelige som stempler på den tid, min egen farfar havde et lignende sæt stempler, som blev brugt til at lave skilte i hans butikker.

I tidsskriftet "Signalposten" beretter Jens Bruun-Petersen om de vogne han fik "lige efter krigen". Læs artiklen her.

En anden Jens, har berettet om at han juleaften 1950 fik et antal vogne i julegave, de var købt i legetøjsforretningen i Storegade i Brande, jeg må konstatere at det var passende legetøj, for en dreng, hvis far var overbanemester (Chef for DSB's bane- og bygningstjeneste), Jens har desuden fortalt at toget i egnen omkring Herning, Ikast og Brande gik under navnet Onkel Haralds Juletog, fordi legetøjshandlerne kun havde toget på hylderne til julehandlen.

Nogle af de vogne jeg har købt er i følge sælger købt til hendes brødre i 1952, i bunden kan man se at kørekran og tipvogn har kostet 8.50 kr.

En anden sælger har fortalt at hendes morfar, der var født i 1927, havde haft de vogne jeg købte, som legetøj i hans barndom. 

Hos Køge Legetøjsmuseum kunne kan man se en række vogne, på en SHELL tankvogn kunne man se at den havde kostet 11,50 Kr. og en æske med "GODS", museet er lukket og det meste af samlingen er solgt, æsken med gods har jeg fået lov til at købe.

På auktion 959531 hos Lauritz.com i Næstved, var der en blokpost og en variant af tipvognen, som jeg ikke har set før, Tipvognen havde et hvidt mærke i bunden med teksten "Onkel Haralds Tog", blokposten hører til "W. O. Toget" fra W. Osgaard's Legetøjsfabrik.

Torben Ziegler, der har hjemmesiden "Dansk i model" har i 1987 skrevet bogen "fra 40'erne til 80'erne" i afsnit 5 omtales "skubbetog" og på første side i afsnittet ses et billede af "Onkel Haralds Tog", Torben skriver at toget er produceret fra midten af 40'ene, Torben skriver videre: "En særdeles robust togserie udført i kraftig finér med hjul af bøgetræ." der står videre "Iøvrigt: I 1951 sendte Onkel Harald (H. Ahlmann Olsen) en hel landsby i str. 1:150 på markedet." Jeg udvekslede et par mails med Torben Ziegler, for at høre om han vidste mere, han gav mig tippet om at læse i Legetøjstidende - tak Torben!

Som nævnt andet sted har jeg haft en vogn, der ligner de andre bare med gummihjul og Tekno logo på, i følge bogen ”Tekno - billedalbum”, er Tekno versionen af ”Onkel Haralds Tog” fra ca. 1956. Tekno er kendt for at samarbejde med andre legetøjs producenter, bl.a. Brio, så det er ikke usandsynligt at Tekno - efter aftale - har fortsat, hvor "Onkel Harald" slap.

Jeg har talt med Kaj Duelund Jørgensen der har udgivet Tekno - billedalbum, hvor der også er billeder af Tekno udgaven, Kaj kender ikke noget til en eventuel aftale mellem "Onkel Harald" og Tekno, det gør Alette A-O heller ikke.

Billedet er taget på Jernbanemuseet i Odense.

Vognene kom på markedet til julehandlen i 1956, I omtalen i december 1956 nummeret af Legetøjs Tidende står der bl.a. følgende på side 25: "Det der først fanger Øjet, er det nye Trætog, der ikke saa lidt minder om "Onkel Haralds".s for Aar siden kendte populære Varer, men vi har vist nok Lov til at sige, at ogsaa her har Tekno fulgt med udviklingen og forskønnet de enkelte dele betydeligt. Vi maa haabe, at dette herlige Tog vil faa sin Renæssance, fordi det ikke alene er kønt men ogsaa meget solidt. Priserne er populære."

I Legetøjs Tidende er der også en helsides annonce, se annoncen her, priserne fremgår nedenfor:

Toget er også vist i Teknos katalog, som er gyldigt fra 1.10.1958 og kan ses på www.teknobil.dk

For at omregne til 2005 priser skal man gange med 11,4, dette tal har jeg fundet ved at se på forbrugerprisindekset for perioden 1900 - 2005 på www.dst.dk 5790/509=11,4 (afrundet) det er helt sikkert ikke den videnskabeligt korrekte måde at regne det på...